|
Prioriteringsværktøj ECO-PRIORITERING er et prioriteringsstøtteprogram, som tillader en simulation af
kommunens budget over en 4 årig periode.
ECO-PRIORITERING er et prioriteringsstøtteprogram, der kan anvendes såvel i
økonomisk forvaltning, i udvalg og politiske grupper samt ikke mindst i
forbindelse med budgetseminarer.
ECO-PRIORITERING er en hjælp til at bringe budgetlægningen ind i nogle
rammer, som hjælper politikerne til en bevidst prioritering i lyset af de
økonomiske muligheder, som tegner sig for de kommende 4 år.
ECO-PRIORITERING er brugervenligt og kræver ikke noget stort forudgående
kendskab til anvendelsen af edb, idet det er simpelt opbygget omkring nogle få
menupunkter
ECO-PRIORITERING fastholder hele tiden brugerne på, at de beslutninger, der
træffes i det ene år, har konsekvenser for mulighederne i de efterfølgende år.
ECO-Prioritering - et prioriteringsredskab til
Windows
ECO-PRIORITERING kan anvendes som prioriteringsstøtte i næsten enhver
budgetproces. Det er altså ikke afgørende, om kommunens budgetlægning er mest
inspireret af blokbudgettering eller marginalbudgettering - eller noget helt
tredje. De grundlæggende principper i programmet og mulighederne for at få
gennemregnet de økonomiske konsekvenser af de trufne valg er således de samme,
uanset hvilken budgetmetode, der bruges
Hver enkelt mulig ændring i det kommende års budget, hvad enten der er tale
om driftsudvidelser/-indskrænkninger eller større anlægsprojekter, lægges af
økonomisk forvaltning ind i programmet i et særligt projektkatalog. Politikerne
kan derefter ved at "bladre" i projektkataloget eller ved evt. at udvælge en del
af projekterne (f.eks. dækkende et bestemt udvalg) trække et enkelt projekt frem
til nærmere vurdering. Denne vurdering munder ud i en beslutning om, hvornår
projektet skal gennemføres.
Økonomisk forvaltning lægger desuden en række basisoplysninger ind i
programmet, som viser, hvordan udgifter, indtægter, gæld, likviditet,
beskatningsgrundlag m.v. udvikler sig over den pågældende 4 års periode. På
baggrund af sådanne basisoplysninger beregnes efter enhver beslutning
umiddelbart de økonomiske konsekvenser i form af budgetoverskud og i form af den
udskrivningsprocent, som må påregnes med de givne valg. Politikerne kan derefter
– eller på et hvilket som helst andet tidspunkt i budgetprocessen - træffe
beslutning om udskrivningsprocent, grundskyldspromille samt likviditetsforbrug i
hvert af de 4 år. Og med det samme se de budgetmæssige konsekvenser. Der er
endvidere mulighed for at foretage en opdeling af projekterne i en
skattefinansieret del og en brugerfinansieret del (forsyningsvirksomheder).
Beslutninger om gennemførelse af projekter vedrørende forsyningsvirksomheder vil
da ikke kunne finansieres over skatten, men vil automatisk blive finansieret ved
likviditetsforbrug (og/eller låntagning).
Klik her for at bestille
ECO-Prioritering (der er også mulighed for at bestille en demo) For yderligere oplysninger kontakt Kurt Houlberg, telefon 6312 5090, E-mail
kho@niraskon.dk |